De saa tungsindig ud? Har da Livet været Dem saa haardt?“
„Mangengang har det ikke været let, Hr. Doktor.“
„Det er vel saa, at alle har sine Sorger. Men selv den, som skulde have alt, hvad ens Hjerte begjærer, er ofte trist. Se nu Kandidat Rambøll paa Lindevold.“
„De kjender ham jo, Frøken?“
„Ikke fra andet end jeg blev bidt af Ormen og han fulgte mig til Dem, Doktor,“ svarede Maggi i en saa let Tone som mulig.“
„Ja, Gilbert skulde dog være begavet med alle Lykkens Goder – denne Verdens Mamon har han nok af, og er forlovet med en kjæk, intelligent Pige. Ja, jeg siger forlovet, skjønt det egentlig ikke er offentlig, men hans Kusine Kathinka Lyhr, som er opvoxet sammen med ham, er for Aar og Dag tilbage anseet som hans tilkommende Frue. Jeg tviler hellerikke paa at Gilbert holder oprigtigt af hende. Om han end kan sværme lidt paa andet Hold, vender han dog altid tilbage til Frøken Lyhr, og de vil ganske vist blive lykkelige sammen.“
Under denne Tale var det helt undgaaet Doktoren, hvor pludselig bleg Maggi var bleven.
„Ikkedestomindre,“ fortsatte han, „viser Gilbert Rambøll sig ofte tungsindig. Nei, nu sidder jeg her og prater om noget som vistnok ikke intereserer Dem i ringeste Grad, Frøken.“
