„Du skal besøge en vis folkelig Kafé iaften, et Sted, hvor man paastaar at hun skal vanke – saa faar du se.“
„Du bliver med?“
„Ja, jeg kan nok det, men vi maa se til at vække mindst mulig Opmærksomhed. Jeg har forresten presserende Forretninger idag; derfor var det bedst, om vi mødtes paa Kaféen ved Nitiden.“
„Hvad er det for en Kafé?“
„Den kaldes den hvide Neger og er beliggende ved Youngstorvet.“
Han nævnte Numeret, og Gilbert skrev det op.
Samme Formiddag kom Doktor Lind ind for at tale med sin Kusine Aagot Wang.
Skjønt Visittiden var næsten tilende, var der flere Patienter paa hendes Venteværelse, og Doktoren foretrak derfor at gaa ind i hendes Dagligstue og vente paa hende der.
Han ringte paa Entréklokken.
En hvidklædt Pige lukket op for ham, i Halvmørket kunde han ikke tydelig se hendes Ansigt.
„Jeg skulde tale med Doktor Wang, men ønsker