„Du har baaret dig meget uklogt ad. Fru West er en Sladrekjærring, og nu resikerer du at hele Sagen kommer for din Onkels Øren og han vil tvinge dig til at give Afkald paa Maggi.“
Gilberts Ansigt blev mørkt.
„Jeg burde kanske ikke gaaet selv,“ sagde han nølende.
„Nei, du bør ubetinget overlade disse Ting til mig, ellers gaar det galt. Du er hellerikke videre diplomatisk anlagt.“
„Indrømmet,“ svarede Gilbert og tilføiet:
„At denne Frøken Lammers, som lader til at være en respektabel Dame, kan komme med saadanne Ting om Maggi.“
„Men om det nu alligevel skulde være noget i det?“
„Du tror ogsaa paa det?“ fôr den anden op.
„Jeg baade tror og ikke tror, men jeg har hørt noget underligt om hende idag.“
„Har du? Hvad er det?“
„At hun besøger Kaféer om Aftenen sammen med Herrer.“
„Det kan ikke være sandt!“
„Jeg vil for din Skyld haabe, at det ikke er det, men du vil rimeligvis kunne overbevise dig om det selv, ifald Maggi nu, som jeg tror, er her i Byen.“
„Hvordan skal jeg overbevise mig om det?“
