om at faa tale med mig. Er jeg ikke tilstede, saa opsætter De det.“
„Javist, min Herre. Gid De maa faa Glæde af Maggi – paa Scenen.“
Gilbert mumlet nogle uforstaaelige Ord; rasende over det udtalte Ønske, sagde han ved sig selv:
„Du dit forvorpne Fruentimmer tror at jeg efterstræber Maggi med stygge Hensigter, og i denne din modbydelige Tro var du strax færdig til at sælge hende til mig, men vent indtil Aaret er ude, saa skal du nok faa høre noget andet.“
Dermed tog han hastig Afsked og gik.
Der kom just Lorents West ind af Porten med et Gevær over hver Skulder og sendte Gilbert i Forbigaaende et alt andet end venligt Blik.
Han traadte ind i Stuen til Moderen.
„Du er jo bevæbnet lige til Tænderne,“ sagde hun.
„Jeg skal op paa Aarvold og prøveskyde disse Bøsserne, men jeg skulde nok ønske at prøve dem paa en vis Person.“
„Han du mødte udenfor?“
Lorents nikket.
„Hvad vilde den Person Rambøll her?“
„Faa vide Maggis Adresse.“
„Og du gav ham den?“ næsten skreg Sønnen.
„Nei, jeg ved den jo ikke, og selv om jeg vidste den, vilde jeg ikke opgive ham den. Han sagde at
