Den gamle Frøken, der imponeredes af den smukke, elegante Mands fine Optræden, førte ham ind i Sideværelset og bad ham tage Plads.
Men ikke før var Navnet Maggi West kommen over hans Læber, før Frøken Lammers strax skiftet Farve.
Nu skreg hun op, at Maggi var en løsagtig Kvinde, at der fortvæk var flotte Herrer her og spurgte efter hende o.s.v.
Gilbert stod som bedøvet under denne vrede Ordflom, og han forstod nok at denne Dame talte ud af sin fulde Overbevisning.
Tilsidst fik han Ordet og sagde hende temmelig barskt, at det Hele kun var Bagvaskelse, at han var overbevist om Maggis Renhed og Bravhed, og da det var ham meget om at gjøre at faa tale med hende, vilde han bede Frøkenen at opgive ham, hvor han skulde finde hende.
Denne syntes virkelig imponeret af hans Ord og sagde saa:
„Tør jeg da spørge Dem om Deres Navn og i hvilket Forhold De staar til Maggi West.“
Gilbert blev blussende rød og bed sig i Læben.
„Dette — vedkommer ikke Sagen,“ fik han med Møie frem.
„Jo, min fine Herre,“ bruste hun op, „det vedkommer meget Sagen. De er altsaa af samme Ulla
