til sig sin forældreløse Brorsøn Gilbert, der skulde arve ham. Han tog ogsaa til sig en forældreløs Niece, Kathinka Lyhr, Arving til en halv Million. Fra Aar tilbage havde det været Haakon Rambølls kjæreste Ønske at forbinde Gilbert med Kathinka og forene den halve Million med sin uhyre Formue. De to Unge vidste det og syntes ikke at have noget derimod, de havde i lange Tider anseet sig bestemte for hinanden, men nogen officiel Forlovelse var endnu ikke indgaat. Nu laa gamle Haakon Rambøll syg og kunde ikke ventes at have langt igjen.
Kathinka var lidenskabelig forelsket i sin Fætter og havde hidtil ikke havt nogen Grund til at beklage sig over at han kastet sine Øine paa nogen anden Kvinde. Men nu, da hun saa den fremmede, smukke Pige stege op i Automobilen med ham, var med engang Skinsygens Dæmon vakt hos Kathinka. Hendes Ansigt var fortrukket af Raseri, da hun atter gik opover Lindealléen og mumlet for sig selv:
„Hvor hans Øine straalte mod den simple Jenten – aldrig har de straalet saadan mod mig. Ja, mærker jeg, at dette blir Alvor hos Gilbert, skal jeg nok snart faa ham til at tabe Lysten paa hende. Jeg skal ødelægge hende — jeg skal besørge hendes Undergang.“
