„Jeg vil have Skadeserstatning!“ raabte Lona forbitret.
„Det skal jeg sørge for at De faar, Frøken,“ svarede Widding. „Men ordne Dem nu til at komme afsted herfra.“
Lona gjorde i en Hast en Smule Toilette for Vægspeilet.
Widding saa paa sit Uhr.
„Au!“ raabte han for sig selv.
Klokken var saa mange at Toget allerede maatte være kommet og Gilbert Rambøll med det. Og Maggi West i Frihed. Ja, nu saa det nydelig kritisk ud!
Sammen med Lona forlod han Etablissementet. Da de var komne ned i Trappen, sagde hun:
„Hr. Widding, jeg maa takke Dem saameget for at De har frelst mig. Hvordan kunde det falde sig saadan at De kom didop.“
„Jo, ser De, min Frøken, jeg er Privatdetektiv og saa havde jeg i Stilhed laast mig ind af denne Frues Entredør for at belure hendes Hemmeligheder. Da fik jeg høre, hvad De sagde, og jeg brød mig ind.“
„Jeg er aldrig i mit Liv kommen ud for noget værre – synes De ikke, at jeg bør kræve Skadeserstatning af hende.“
„Nei, lad det helst være; selv om De kunde faa det, vilde De resikere at hun tog Hævn paa en frygtelig
