Hopp til innhold

Side:Muus Maggi West.pdf/180

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

foreslaa Dem noget. Jeg maatte jage min Pige idag fordi hun drak. Vil De nu indtage hendes Plads – det er let Arbeide – og saa kan De yde mig Hjælp, naar jeg udfører en eller anden Operation. Femten Kroner Maaneden. Vil De?“

„Mange Tak for Deres Godhed, Frøken Wang, jeg skulde saa gjerne benytte mig af den, om det ikke var for mine Fiender.“

„Jeg skal beskytte Dem imod Deres Fiender,“ afbrød Dr. Aagot hende kjækt. „Jeg forsikrer Dem til, de skal ikke faa slippe ind her og gjøre Dem noget ondt, ikke krumme et Haar paa Deres Hoved.“

Den unge Dame talte saa djærvt, energisk og hjerteligt og tog begge Maggis Hænder i sine, og det var som hun hypnotiserte den stakkels forfulgte hjemløse Pige og fyldte hende med nyt Mod.

„De skal ikke give Dem over,“ fortsatte denne. „Baade Politiet og jeg skal beskytte Dem og knibe Deres Fiender ved Vingebenet. — Ikke sandt, De tager Pladsen hos mig?“

„Jo, tak, tak, det gjør jeg saa inderlig gjerne,“ svarede hun.

„Mærker De noget mistænkeligt, saa meld det bare til mig.“

„Det skal jeg, Frøken.“

„De er saa ung, Frøken West, De skal se at Livet har meget godt og skjønt i Baghaand for Dem,