„Nei nei, De maa ikke tro noget slet om mig. Jeg har ikke forseet mig paa nogensomhelst styg Maade.“
„Jeg tror ikke andet end det, som godt er om Dem,“ erklærede Dr. Aagot. „Det er sørgeligt dette. Sig mig, stikker der ikke en Kjærlighedshistorie under?“
„Jo.“ svarede Maggi blussende. „Men mere kan jeg ikke sige.“
„Jeg skal hellerikke trænge videre ind paa Dem i dette Punkt. Sig mig, agter De ikke at anmelde denne Rufferske for Politiet?“
„Det vil lidet nytte – jeg har ingen Vidner paa hende.“
„Kan vel være. Men De vil da vel melde Røveriet af Deres Kufferter?“
„Jeg tror hellerikke det hjælper. Den Fare De, Frøken, hjalp mig ud af, kom vistnok ikke fra mine Fiender.“
„Nei, det var den bekjendte Vikapøbel, som opererte paa Egenhaand.“
Der fulgte en Pause, saa fortsatte Maggi:
„Iaften undgik jeg mine Fienders skjændige Plan, men de vil ikke være sene om at udklække en ny Plan til at ødelægge mig – og næste Gang kan jeg komme til at ligge under for den. Det vilde være allerbedst for mig at komme langt bort fra Kristiania,“ tilføiet hun modløs.
„Nei nei, det skal De ikke. Hør, nu vil seg
