„Og dog forholder det sig saadan. Jeg har Fiender der forfølger mig – det bevises bedst af den sidste Ulykke der tilstødte mig iaften, den værste af dem alle.“
Nu fortalte hun om sit Møde med Fru Felsbak og hvad siden fulgte.
I heftig Spænding lyttet Dr. Aagot til, medens hendes Ansigt udtrykte den største Bestyrtelse.
„Og saadant kan virkelig foregaa i vor By sagde hun tilsidst. „Jeg har nok hørt om lignende i Europas Storstæder, men ikke her. Hvem er han da denne Deres djævelske Fiende, som efterstræber Dem paa en saa frygtelig Maade?“
„Jeg ved det ikke,“ svarede Maggi.
„De ved det ikke?“ raabte Dr. Aagot forundret. „De maa dog have en Tanke om det – en Anelse om hvem der staar bag.“
„Nei, forsandt, det har jeg ikke. Kun det ved jeg, at man forfølger mig saadan, fordi jeg staar iveien for nogen.“
„Forklar Dem nærmere.“
„Det kan jeg ikke uden at aabenbare en Hemmelighed, som jeg høitidelig har lovet at tie med.“
Ved disse Ord drev der et besynderligt Udtryk over Doktorens Ansigt.
Maggi saa det og udbrød heftigt indtrængende:
