„Nei, hør paa hende der da! Dere lar Dere vel ikke skræmme af hende vel? Gaa løs paa hende Gutter og knebl og vind hende og tag hende til Bytte ogsaa. Jeg abonerer paa Lorgnetten hendes. Gaa paa Marsch!“
Disse Ord gjorde sin Virkning.
To Gutter gik frem mod Damen.
„Afveien!“ skreg hun og hævet en blinkende Revolver.
I næste Moment drønnet et Skud, saa atter et.
Virkningen var kollosal. Hujende og skrigende flygtet Flokken nedover Gaden og var i et Nu forsvundet.
Der stod Maggi alene med sin Redderinde, som endnu holdt den rygende Revolver i Haanden.
Nu dukket en Konstabel frem af Sidegaden.
„Var det Dem, som skjød?“ henvendte han sig barskt til Damen.
„Ja, jeg affyret nogle Skræmmeskud mod endel Pøbel, som antastet denne unge Pige. Kjender De mig ikke?“
„Aa er det Dem, Doktor Wang!“ udbrød Konstabelen næsten flau, idet han førte Haanden til Huen.
„De kjender mig, saa ved De ogsaa at Politiet har tilladt mig at bære Revolver og i Nødsfald bruge den.“
„Javist, javist!“
