„Frem med Mynten!“ skreg den ene af Banditterne.
„Jeg har ingen Penge,“ svarede Maggi. Kjære, lad mig faa gaa!“
„Har du ikke Penge, saa har du pene Klæder,“ sagde Jenten.
„Og hun er velskabt og vakker,“ sagde en af Gutterne med et graadigt Blik paa hende. „Hun skal være vort Bytte.“
„Lad mig faa Klæderne hendes,“ fortsatte Jenten, „saa kan hun faa Fillene mine istedet, og dere Gutter kan trække Lod om hvem skal faa hende til Kjæreste.“
Hendes Ord hilstes med jublende Bifald og den førsttalende Bandit sagde:
„Naa trækker vi hende hjem til Typekvarteret, hun skal snart blive som en af os andre.“
„Hjælp! hjælp!“ skreg Maggi.
„Kneble hende!“ hvinte Tyvejenten.
De gik ind paa hende, den ene greb hende om Armene og trak dem bagud, medens en anden trak frem en Rem for at bagbinde hende, medens Jenten vilde stoppe et smudsigt Tørklæde i Munden paa hende.
„Holdt!“ raabte en klingende Pigestemme, og en robust Dame dukket frem i Gaden. „Vil I behage at slippe hende!“
Banditterne studset og holdt inde, men nu snærret Jenten:
