„Briljant!“ lo Kathinka. „Og De vil strax sætte dette i Værk?“
„Hm — ja, det er noget tidlig paa Dagen endnu, og jeg er sandt at sige, lidt medtagen af det Gilde jeg var i inat. Jeg skulde ønske at spise Middag her og siden hvile mig ud, men jeg vil strax sende Kræfting med Bud for mig baade til Charles Berg og Lona og faa ordnet det saa jeg møder dem paa et bestemt Sted mellem Kl. 8 og 9 iaften.“
„Javel, Hr. Widding. De skal faa Hest og Vogn ind til Byen det Klokkeslet De ønsker det.“
„Mange Tak.“ Han vendte tilbage til Kræfting og gav ham de fornødne Instruxer og et Brev med til Lona. Saa lod han ham gaa. Han skulde pr. Telefon give Rapport om Udfaldet om sin Sendelse.
Widding spiste en prægtig Middag, sov flere Timer efter, og neppe var han staaet op og havde nydt sin Kaffe, før han blev kaldt til Telefonen.
Det var Kræfting. Denne meddelte ham at Charles Berg var at træffe hele Aftenen paa en vis Restaurant, men at Lona ikke kunde møde ham førend lidt over Kl. 10.
Følgelig havde Widding intet at bestille i Byen før ved Titiden, og han blev hvor han var for at afreise herfra Kl. 9.
Omtrent Kl. ½9 blev han atter kaldt op til Telefonen.