Men intet mistænkelig. Han trak frem sin Nøgle og gik langs Væggene og banket i dem.
Endelig hørte han af Lyden at han slog i en Trævæg. Han lyste langs den, endelig saa han noget som et Skille. Han lod Haanden løbe trykkende langs den og pludselig sprang Løndøren op indover.
„Hallo!“ raabte Widding og traadte ind i Gangen.
Døren smaldt igjen bag ham og han fulgte Løngangen lige til Vindeltrappen, som han steg op af og kom nu ind i den snevre Korridor. Denne fulgte han indtil han kom til en Dør med en Nøgle i, han dreiet den om og aabnet.
Dagens Lys slog ham imøde og til sin store Forundring befandt han sig i sit eget Værelse.
„Det var da kosteligt!“ lo han, gik atter ud i Løngangen og fulgte den videre indtil han kom over til den anden Fløi, hvor der atter var en Dør med Nøgle i.
Denne aabnet han forsigtig og tittet ind.
Over mod den anden Væg stod en Himmelseng, hvor der laa en gammel, hvidskjægget Mand og læste i en Bog.
Widding forstod at det maatte være gamle Haakon Rambøll, som laa der. Forsigtig trak han Døren til og gik videre. Han naaede den anden Vindeltrappe, steg ned af den og kom til den hemmelige Dør, der førte ham ind i Poteteskjælderen, der vendte ud mod Gaardspladsen.
