Han laa der graableg i Ansigtet med halvlukkede Øine og trak Pusten med en gryntende Strubelyd, af og til knyttet han de fede, røde Hænder krampagtigt.
Over hele Huset hvilte en dyb Ro og Stilhed.
Maggi forstod at Sundin havde faaet et Slagtilfælde, foraarsaget af overdrevent Drikkeri, dog følte hun sig sikker paa, at det ikke var nogen øieblikkelig Fare for ham, men værre var Faren for hende, og hun saa kun en Guds Styrelse i det, som nu var skeet.
Hun havde forstaaet, at han maatte være kommen ind af en hemmelig Dør i Væggen, en Dør, som benyttede til saadanne Øiemed.
Nu gjaldt det for hende at finde den hemmelige Dør, og ved Hjælp af denne at tage Flugten fra dette forfærdelige Sted.
Hun tog Lysestagen, som stod paa Bordet og nærmet sig Væggen, hvor hun havde seet den røde Lysning dæmre ind fra.
Skarpt mønstret hun det, og snart opdaget hun en liden sort Knap i Væggen.
Hun trykket paa den.
Døren gled op paaklem. Indenfor lyste det ogsaa.
Forsigtig tittet Maggi derind.
Hun saa ind i et meget tarveligt Værelse, som hun aldrig havde seet før.
I Lænestolen sad en Kvinde med graasprængt Haar og sov.
