Denne siden er korrekturlest
17de Kapitel.
Vi forlod Maggi West, da hun kjæmpet en Kamp for sin Ære med en svensk Skibskaptein, der var kommen ind til hende gjennem en hemmelig Dør i Væggen om Natten og havde overfaldt hende paa saadan en brutal, sjofel Maade.
Men i det Øieblik da Maggi allerede troede sig haabløs fortabt, slap pludselig Uslingen hende, tumlet tilbage mod Væggen og sank som en død Masse ned i Gulvet, hvor han blev liggende.
Men nu var det ogsaa forbi med Maggi.
Besvimet sank hun om paa Sengen – en deilig vidunderlig Dvale, hvor hun ikke ængstedes af nogen Sorg, Uro eller Bekymring.
Saa slog hun atter Øinene op og hævet sig langsomt op af Leiet.
Hendes første Blik faldt paa Svensken, som laa der for hendes Fødder.
