„Godt, saa skal jeg med det første skrive til Dem, naar jeg trænger Deres Assistance med Hensyn til Julekortene.“
En liden Stund efter skiltes de, og som Widding atter gik hen til Atheneum, mumlet han for sig selv:
„Hun er vist forholdsvis skikkelig, men hun skal, om fornødent, kunne hjælpe mig til at give Gilbert Afsmag for Maggi.“
Han trikket op til Bogstadveien, hvor han havde sin Ungkarlshybel, og laaste sig ind der.
Han opdaget strax to Kufferter, som stod paa Gulvet.
Det banket paa Døren, hans Værtinde traadte ind, hilste og sagde:
„Disse Kufferter blev bragt hid for nogle Timer siden.“
„Tak, det har sin Rigtighed det, Frue,“ sagde han, hvorpaa hun atter fjernet sig.
Begge Kufferter var aflaaste. Widding tog Nøglerne frem og laaste først op den ene og undersøgte den. Her fandtes kun nogle Dragter og endel Undertøi.
Nu kom Turen til den anden Kuffert. Øverst laa et stort Album, det tog han frem og aabnet.
Først kom der et Kabinetsfotografi med et Egtepar og deres lille Datter, i hvem han gjenkjendte Maggi. Faderen havde et fint, intelligent Ansigt, hvori han gjenkjendte Maggis Træk.
