og blandt andet beskjæftiger jeg mig med at komponere Julekort. Jeg har bedet Frøken Maggi West at være min Model til et Julekort, hvor hun skulde staa omgiven af Engle, – dette skulde altsaa fotograferes. Men hun afslog dette, hun vilde ikke lade sig udstille, sagde hun.“
„Naragtighed,“ blæste Lona.
„Nu er De Maggis udtrykte Billede. Vil De paatage Dem at sidde Model til Julekort?“
„Det kan jeg nok.“
„De skal faa Dem glimrende betalt for det,“ vedblev han, og saa at disse Ord fik Pigens Øine til at straale.
„Hun er glad i Penge,“ tænkte Widding og tillagde høit:
„Er De barnefødt i Kristiania?“
„Nei, jeg er født i Gjøvik, mine Forældre døde tidlig, jeg kom til en nu afdød Onkel, som var Fotograf, og der lærte jeg at retuschere og det ernærer jeg mig ved nu. Her i Byen har jeg kun været i fire Maaneder.“
„Saa bor De maaske hos nogen Slægtning?“
„Nei, de Slægtninger, jeg har, er i Amerika. Jeg bor alene.“
„Jasaa nu. Skal jeg faa Deres Adresse?“
Hun opgav den.
