„Mit Navn er Widding, Literat, og det skulde interesere mig meget at vide Deres?“
„Jeg heder Lona Blessing.“
"Glæder mig meget at gjøre Deres Bekjendtskab. Tør jeg byde Dem paa et Glas Vin?“
„Tak, det passer sig ikke,“ smilte den unge Pige koket.
„Under almindelige Omstændigheder passer det sig ikke, men jeg vil foreslaa Dem en Forretning, og jeg kan ikke godt staa med Dem paa aaben Gade og afhandle dette. Skal vi saa gaa ned paa en Bodega?“
„Nei Tak, ikke paa en Bodega. Jeg gaar aldrig ind paa Restauranter og nyder stærke Drikke.“
„Faar jeg saa byde Dem en Kop Kaffe et eller andetsteds?“
„Det siger jeg Tak til og modtager, i Betragtning af at det, efter hvad De selv angiver, gjælder en Forretningssag.“
„Saa tænker jeg, vi gaar ind paa et Konditori,“ foreslog han.
Snart efter finder vi dem siddende i en Afdeling for sig selv paa Halvorsens Konditori ved hver sin Kop Chocolade, hvilken Drik var valgt, da Lona paa Forespørgsel erklærede det for sin Yndlingsdrik.
„Hvad var det for en Forretning, Hr. Widding?“ spurgte Lona tilsidst.
„Nu skal De høre. Jeg er, som nævnt, Literat,
