Du Alverden, det var jo Maggi West!
Hun maatte altsaa være undsluppet fra Fru Felsbek.
Men hvordan kunde vel det være gaaet til?
Det syntes ham næsten utroligt.
Men da han kom nærmere og saa hendes Ansigt med de friske Rosenskjær og de straalende Øine, reiste der sig alligevel en svag Tvil hos ham.
Saadan skulde ikke Maggi se ud efter det, hun idag havde gjennemgaaet – efter at være flygtet fra et saadant Sted.
Han maatte for enhver Pris have Vished.
„Goddag, Frøken West,“ hilset han hende.
„De tager nok Feil,“ sagde hun med et Smil – bare det Smilet vilde have været nok til at overbevise ham om at det ikke var Maggi.
„Det var da en eiendommelig Lighed,“ fortsatte han.
„Jeg har virkelig hørt Tale om noget saadant før,“ sagde hun i en Tone, som hun aldeles ikke havde det mindste imod at fortsætte Samtalen. „Man har hilst paa mig og taget mig for en anden.“
„Ja, det tror jeg vel – det er en rent forbausende Lighed. De er jo en komplet Dobbeltgjængerske af Frøken Mest.“
„Hahaha, hvor morsomt, at jeg har en Dobbeltgjængerske!“ lo Pigen.
