„De mener de Medikamenter, som Deres Farmacøit giver Dem og De blander i Drikkevarer for at drive Deres Ofre didhen hvor De ønsker.“
„Dette har du ikke suget af dit eget Bryst,“ skreg Konen op. „Du har læst et Brev, som . . .“
„Ja, Gudskelov, fik jeg fat i Brevet, og jeg skal holde mig efter det.“
„Hvorfor da?“
„Ved at jeg ikke nyder hverken Mad eller Drikke i Deres Hus, om jeg saa skal sulte ihjæl.“
„Vis—Vas!" haanlo Fruen. „Sulten er bare en deilig Læremester til Lydighed og Underkastelse.“
„De skal faa se, at den ikke bliver det for mig, svarede Maggi.“
„Men jeg har endnu andre Midler – Midler som De ikke drømmer om,“ vedblev Fruen i en Tone, som sik det til at løbe koldt nedover Ryggen paa den unge Pige.
Men hun mandet sig op og sagde med tilkjæmpet Mod:
„Jeg trodser Deres Midler.“
„Forstaar du da ikke, din Jaalegaas, at du befinder dig fuldstændig i min Magt?“ snærret Fruen. „Tror du ikke, jeg har havt at bestille med Piger, der har været ligesaa opsætsige som dig, men at jeg alligevel har vidst at bøie dem. Hvad er det vel, du mere
