eftersom jeg har optaget dig i mit Hus som min Datter.“
„Vil De slippe mig ud, eller vil De ikke!“ raabte Maggi med lynende Øine.
„Nei, saamen om jeg vil føie dig i dine gale Nykker.“
„Saa ved jeg, hvad jeg har at holde mig til,“ sagde Maggi.
Med høire Haand slog hun Entréruden ud og skreg af alle sine Lungers Kræfter. Hjælp! Hjælp! mens hun med venstre Haand klamret sig krampagtigt til Dørklinken.
Som to Furer styrtet de to Kvinder sig over hende, stødte hende ind i Kammeret og smældte Døren ilaas.
Konen vendte tilbage til Entrédøren og laaste den op.
En Herre kom styrtende opover Trappen.
„Hvad er det? Hvad staar paa?“ skreg han op.
„Bare en af mine Patienter, som er løbet i Ørsken, svarede Konen, som var Jordmor.
„Nu, ikke andet — undskyld mig da.“
Og han fjernet sig.
