der vilde spærre hende Veien. Var hun ikke i sin gode Ret til det, selv om hun skulde slaa dem isvime?
Jo jo, svarede Samvittighedens Stemme i hendes Hjerte.
Nu gik hun hen og laaste Døren og banket paa Væggen tilhøire.
Strax efter lød Skridt ude i Gangen.
Det blev banket paa Døren, og Madamen raabte udenfor:
„Laas op, Barnet mit!“
Maggi laaste op, saa aabnedes Døren og Fruen viste sig.
„Men kjære er du paaklædt igjen da, Maggi?“ sagde hun i en halvt misfornøiet Tone.
„Ja, jeg tog mig en liden Blund, saa var jeg lige frisk igjen. Men jeg er forfærdelig tørst.“
„Det findes da Raad for. Hvad siger du om et Glas iskold Champagne?“
„Tak, det er nu altfor storartet.“
„Tal ikke om det, Barnet mit. Jeg har netop faaet Besøg fra Sverige af en fjern Slægtning, en Skibskaptein – kom ind i Stuen, saa tager vi os et Glas sammen med ham.“
„Tak, men jeg er ikke saadan antrukken at – – undskyldte Pigen sig med paatagen Forlegenhed.“
„Du tager dig saa godt ud, at man glemmer Klæderne for din Persons Skyld.“
