Hun husket paa, at dette Navn havde ogsaa Konen, som lukket op, nævnt Fruen ved, og denne havde skjændt paa hende. Hvordan kunde vel dette hænge sammen?
Den Mistanke, hun herved fattet til sin Velgjørerske, virket helt oplivende paa hende.
Hun bestemte sig til at læse Brevet og stillede sig derfor nedunder Tagvinduet for at benytte sig af det svindlende Dagslys.
Brevet lød:
Vistnok var vi engang Venninder, men det er forlængst forbi. Jeg kjender det Liv De fører, den afskyelige Forretning De driver.
Dog kunde det aldrig falde mig ind at blande mig op i Deres Affærer, om De ikke havde lagt Dem efter min unge, uskyldige Datter Polly.
De forfølger hende paa Gaden, forsøger at lokke hende med Deres Skrøner og glimrende Tilbud. De har gjort alt muligt for at faa hende op i Deres Rede, De gemene Rufferske, og tror De ikke, jeg ved hvorfor?
De vil traktere hende med Deres Drikkevarer, som Deres Ven den afdankede Farmacøit tilbereder for dem, og hvorved en ung Pige kommer i den Tilstand at deres Uskyldighed overvindes og de siden synker ned i Lastens Afgrund.
At De har gjort dette ikke med en Pige men et helt Antal Piger, ved jeg, og kan skaffe Beviser paa.
