dommeligt Blik. Men det maatte være noget, hun indbildte sig, tænkte hun selv.
Snart efter kom Konen atter ind med et Bret, hvorpaa to smaa kinesiske Kopper halvt fyldte med sort Kaffe og Tilbehør, hvorpaa hun atter fjernet sig.
„Værsaagod,“ sagde Fruen.
Maggi forsynet sig med Fløde og stak en Sukkerbid i Munden.
Som hun tog den første Mundfuld Kaffe, slog det hende strax at den havde en egen Smag, der formelig bød hende imod.
„Det er ægte Mokka.“ sagde Fruen. „Er den ikke deilig?“
„Ja.“ svarede Pigen, der ikke vilde fornærme hende ved at sige sin Mening
Det ringte paa Entréklokken.
Nu var det Fruen, som gik ud.
Maggi tog Kaffekoppen, skyndte sig hen til en Blomsterpotte og slog Resten af Kaffen ud. Saa gjenindtog hun sin Plads ved Bordet.
Men det var da besynderligt. Hun følte en tiltagende Flugt i Hovedet, en Uro og Forvirring i Tankerne – et pludseligt Anfald af febrilsk Munterhed, saa hun fik Lyst til at le.
Hun greb sig over Hovedet. Hvordan var det med hende, hun blev helt urolig for sig selv.
