„Er der Fremmede derinde?“ spurgte Fruen med et underligt Blik paa hende.
„Nei, ikke en Sjæl, Fru Felsback,“ lød Svaret.
„Det er da besynderligt, at De tager Feil af Navnet mit nu igjen — jeg heder Fru Flup.“
„Undskyld mig da — De ligner saa Fru Felsback!“ mente denne.
„Værsaagod,“ sagde Fruen og førte Maggi med sig ind i et stort Værelse med Gavlvægge og Tagvinduer. Det var ganske net udstyret, Bordet var dækket, her stod en høihalset Vinflaske mellem to smukke Blomsterbuketter.
„Jeg har ikke spist Middag selv endnu,“ sagde Fruen, „værsaagod sid indtil.“
Hun ringte paa en Klokke og begge satte sig tilbords.
Den robuste Kvinde kom nu ind med et Bret, hvorpaa et dampende Fad med Labskaus og satte fra sig paa Bordet, saa fjernet hun sig atter.
Fruen bød Maggi forsyne sig, hun gjorde det og spiste med god Appetit.
Fruen tog pludselig det ene af de store Glas, saa i det og raabte:
„Det er smudsigt! Denne Jenny er slusket. Jeg skal hente et andet.“
Hun gik hen i Skabet og syntes at maatte søge efter Glasset, før hun fandt det og vendte tilbage
