Maggi var saa sløv og træt at hun ikke mærket at det var Hotel og Kafé der i Gaarden.
De steg af, Fruen betalte Kudsken, og de gik ind af Porten.
Der mødte de en ung Pige, som hed Janna og havde været Maggis Skoleveninde.
Denne nikket til Janna, hun gjengjældte neppe hendes Hilsen, men stirret saa i maalløs Forfærdelse paa hende.
Maggi vilde stanse op og tale med hende for at faa Oplysning om, hvorfor denne saa saa besynderlig paa hende.
„Nei, kom nu!“ sagde Fruen og trak hende med sig opover Trappen.
„De kjendte da vel ikke den Pige der?“ spurgte hun i en mystisk Tone.
„Jo, vi har gaaet paa Skolen sammen. Det er da vel intet galt med hende?“
„Ved De da ikke, at det er en Gadepige?“
„Kan det være muligt?“ raabte Maggi forfærdet.
„Ak ja, der gaar nok mange den Veien,“ sukket denne værdige Dame.
Da de kom op til Kvistentredøren, saa Maggi at her stod et Skilt, Jenny Andresen, Jordmor.
Fru Felsback ringte paa, og en robust Kone lukket op for dem.