„Under saa tvingende Omstændigheder ophæver man alle Formaliteter. Træk Skoen og Strømpen af.“
Blussende og undselig adlød hun helt mekanisk.
Hun tog Tag i en Busk, mens Gilbert knælte ned og førte den nydelige, hvide Fod til sin Mund.
De glødende fremmede Mandslæber, der pressedes mod hendes Ankel og suget til, gjennembævet hende med en svimlende sød Gysen, hendes Barm gik i høie Bølger, og hun trak Aanden hurtigt. Gilbert for sin Del følte en eiendommelig Henrykkelse, som han suget af hendes hede Jomfrublod, saa spyttet han ud og reiste sig.
„Nu er det gjort,“ sagde han.
„Kan det ikke bliver farligt for Dem?“ spurgte hun.
„Nei,“ svarede han med et eget Smil, „men lidt af Giften har De alligevel faat i Blodet — derfor maa De snarest mulig til Læge — jeg kjender en Doktor, der har Sommerophold ikke langt herfra. Det er bedste, at jeg følger Dem til ham."
„Tak, De er virkelig altfor snild mod mig, som De ikke kjender.“
„Saa er det paatide at vi blir kjendte. Mit Ravn er Gilbert Rambøll.“
„Jeg heder Maggi West.“
„Før vi gaar, tror jeg, at De trænger til at
