Han saa høist fornøiet ud og gliste med Rovdyrtænderne, idet han sagde:
„Det smukkeste Vildt er gaaet i Fælden!“
„Hvordan kan det være lykkes Dem at ordne dette paa saa kort Tid, Widding?“
„Ja, det er rent mærkværdigt hvor storartet den Affæren gik,“ sagde han. „Pigens Kufferter blev afhentet af et Bud samtidig som Kræfting og jeg tog Post i Portrummet overfor Frøken Lammers. Vi saa Maggi gaa ind noksaa freidig, ud kom hun nedbøiet som en Dødsdømt; jeg sendte Kræfting ind i Forretningen, mens jeg selv fulgte efter Maggi. Nede paa Fæstningen udgjød hun bitre Taarer og jeg saa med Fryd at en Herremand stak af med hendes Haandvæske, der rimeligvis indeholdt hendes Kontanter.“
Jeg gik hen til ham og fortalte ham at jeg havde været Vidne til hans Kup, og jeg tilbød ham to Kroner for Nøglerne, som jeg vidste maatte findes i Haandvæsken, han slog til. Jeg fik Nøglerne.
Nu afsted til nærmeste Telefon, hvor jeg satte mig i Forbindelse med Kræfting. Han fortalte, at han havde været inde hos Frøken Lammers og spurgt efter Maggi. Rasende svarede hun, at Maggi var jaget derfra for Usædelighed. Kræfting svor paa at det var Løgn, eftersom Maggi var hans Forlovede. Frøkenen viste ham Døren. Nu telefonerede jeg til Fru Felsback, meddelte hende det nyeste Nyt og beordret hende op
