„Det — var — ikke det!“ higstet den stakkels Pige.
„Saa maa det jo være Bedrageri og Tyveri.“
„Ja!“ stakkels Maggi.
„De faar gaa til Politiet og melde det. Jeg handlet i god Tro jeg. Det var endda en ung Gut med Skyggelue — jeg lagde ikke synderlig Mærke til, hvordan han ellers saa ud.“
„Alle mine Penge laa i den ene Kuffert!“ sukket Maggi opgiven.
„Det var græsselig leit det, Frøken, Men det tør vel hænde at Politiet skaffer dem tilbage.“
„Kan jeg faa Lov til at være her for inat?“ bad nu Maggi.
„Nei, det kan De da vel skjønne ikke gaar an. Hele Huset blir aflaaset og stængt.“
Maggi blev staaende taus og raadvild.
„Ja, undskyld, jeg har ikke Tid længere. Gaa lige paa Raadstuen og meld det, De. Adjø da.“
Hun gik ind og smældte Døren ilaas efter sig.
Maggi stod der fremdeles ganske stille, paany helt bedøvet ved dette Slag.
Det var jo, som alt havde sammensporet sig for at ødelægge hende.
Æreskjældt, jaget af Tjenesten, bestjaalet, husvild, uden Tag over Hovedet.
„Gud hjælpe mig, hvordan gaar det nu!“ stønnet hun.
