levet af pure Kjæltringstreger, han lever af Storfolk han, denne sjofle Agenten.“
„Undskyld, hvem taler De om, Frøken?“ spurgte Maggi heftigt.
„Om ham, som De skulde møde vel.“
„Da tager De aldeles Feil.“
„Men han var jo her selv og spurgte efter Dem.“
„Da skal jeg oplyse Dem om at han, som spurgte efter mig, ikke var den samme, som jeg idag skulde møde.“
„Ha ha, De vil altsaa gjøre det til, at De ikke kjender denne Agenten?“
„Hvilken Agent?“
„Beinigen vel!“
Vi skal oplyse om, at Widdings oprindelige Navn var Beinigen, men at han havde gjort sig saa berygtet under dette Navn, saa han fandt det klogest at antage et nyt.
„Jeg kjender ingen Person af det Navn,“ svarede hun.
„Og det vil De paastaa, frække Menneske!“ skreg Frøken Lammers. „Nu forstaar jeg, at De er mere fordærvet, end jeg tænkte, De er allerede langt inde paa Uanstændighedens Vei.“
„Nei, ved De hvad, Frøken,“ raabte Maggi oprørt i sin inderste Sjæl, „jeg er hverken fræk, fordærvet
