„Jeg ser paa Dem, at det forholder sig saa,“ tillagde Damen med et spydigt Smil, som bragte den unge Pige i Oprør.
„Nuvel, Frøken, jeg skulde virkelig møde en Herre, men jeg forsikrer Dem til at det intet galt var i det.“
„De traf ikke Herren?“ vedblev Frøken Lammers uden at agte paa hendes sidste Ord.
„Nei, jeg gjorde ikke det,“ svarede Maggi helt bestyrtet.
„Der kan De se, jeg ved det. Jo, det er en nydelig Herre De har faaet fat paa!“ ytret Damen med overlegen Foragt. „Tror De ikke, jeg kjender ham De?“
„Det gjør De ganske vist ikke, siden De kan udtale Dem saadan om ham, Frøken.“
„Jo da, han var her idag og spurgte efter Dem.“
„Her!“ udbrød Maggi med store Øine. „Det er umuligt, Frøken.“
„Naar jeg siger Dem, at han var her, saa var han her da,“ fortsatte Damen irriteret. „Skulde mene, at jeg kjender ham, han har allerede før bragt en af mine Piger i Fordærvelse.“
Maggi bare rystet paa Hovedet, hvilket kun i endnu høiere Grad irriterede Frøkenen.
„Sandelig er De dum, er De, som lader Dem bedaare af en sligen Fyr,“ skreg hun op. „Fra sin grønne Ungdom har han ikke giddet arbeide, men bare
