falde i vor Magt. Og er det først skeet, kan Gilbert søge hende saameget han vil; han skal være lovlig fri for at finde hende.“
„Sig kun til mig, om De skulde trænge flere Penge, Widding.“
„Foreløbig ikke,“ svarede han, men tillagde i sit stille Sind:
„Du skulde bare vide, hvilken kostbar Bundsforvandt du skal faa i mig, min fornemme Frøken.“
„Skal De ikke udsende Sporhunde efter det smukke Vildt?“ spurgte nu Kathinka.
„Det maa besørges i Løbet af en Time,“ svarede han.
Vi vil trække et Slør over Resten af deres Samtale.
Da Maggi West forlod Lindevold, ved vi det var med det Forsæt ikke mere at krydse Gilberts Veie men søge paa al mulig Maade at undgaa ham.
Men det var med et dybt sorgfuldt Hjerte, at han tog denne Beslutning. Hun følte det baade som en Pligt mod ham og sig selv, idet hun tænkte at Forbindelsen med hende vilde ødelægge hans Fremtid og hellerikke bringe hende nogen Lykke.
Hun bestemte sig forøvrig til ikke at betro et Menneske om sin sælsomme Oplevelse idag.