Hopp til innhold

Side:Muus Maggi West.pdf/112

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Etablissementet staar færdigt til at modtage Maggi. Det gjælder kun at lokke hende did.

„Hvordan opnaar De det?“

„Ved at benytte mig af hendes ubeskyttede Stilling. Hun har mistet sin Ven Larsen og maa forlade hans Hus, som skulde blevet hende et nyt Hjem, og hun kommer vel neppe til at vende tilbage til Tanten, hvor der maa være foregaaet noget temmelig alvorlig mellem hende og Fætteren. Dertil tror jeg ogsaa at hun vil resikere at faa sin Afsked hos Fru Lammers, efter hvad jeg har virket der. Paa denne Maade kommer jo Pigen i temmelig trykkende Forhold, og da maa man kunne tilbyde hende en Kondition.

„De er en meget flink Mand, Widding, men betænk nu, at dette maa ske i en lynende Hast.“

„Jeg har ikke glemt det, Frøken. For nu til en Begyndelse at blotstille hende, vil jeg sende Bud op til hendes nuværende Bopæl og lade hente hendes Kuffert – naturligvis først bringe paa det rene om hun er fraværende.“

„Hvad skal De med hendes Kuffert?“

„Naturligvis berøve hende hele hendes Habengut og Garderobe, saa hun ikke har mere end det hun gaar og staar i.“

„Nei, det maa jeg sige!“ lo Kathinka.

„Her er ogsaa andre Smaating, som maa tages Hensyn til, men senest imorgen maa Frøken Maggi