Tante og Fætter igaar og flyttet fra dem hen til en Kone deroppe, hvor hun laa Natten over. Idag havde hun et Ærinde udenfor Byen, sagde Konen, ud paa Landet, hvor hun skulde besøge en Veninde, og imorgen skulde hun reise til Fredrikshald, hvor hun var tilbudt en Plads, den forrige likte hun sig ikke længere i.“
Gilbert rynket Brynene og saa trist ud.
„Det var altsaa ikke mig, hun agtet at træffe,“ sagde han.
„Rimeligvis ikke.“
„Men hun er jo anstændig og uskyldig, skulde hun saa opgive mig uden videre?“
„Du mødte ikke frem ved Stevnemødet, hun tør vel ikke skrive til dig af Frygt for at Brevet skal falde i andre Hænder, og hun er vel for blyg til at søge dig. Hun tror kanske, at du ikke bryder dig mere om hende; saa er hun bleven lei af alt og er reist sin Vei.“
„Stakkars Maggi!“ sukket Gilbert, „hvad skal jeg nu gjøre?“
„Jeg ved ikke andet at raade dig til end at du reiser til Fredrikshald endnu idag og holder skarp Udkig med alle Tog, som kommer imorgen, saa finder du nok din Hjertenskjær. Thi hendes Adresse i Fredrikshald kjender jeg ikke.“
„Ja, jeg reiser endnu idag. Vil du følge med mig, Ingvald?“
