„Hvorfor gjorde du det?“ hvæste han.
„Bryd dig ikke mere om hende, Lorents. Har du forresten hørt at Larsen er død?“
„Hvad er det, du siger Mor?“ udbrød han forundret. „Det kan ikke være muligt, jeg saa ham jo imorges.“
„Han er forulykket i Fabriken, kom ind i en Maskine og døde før Læge kom til. Madam Larsen skal være ved at gaa fra Forstanden.“
Og Lorents glædet sig virkelig over den brave Mands Død, idet han husket paa, hvad var passeret mellem dem to Dager forud.
Strax efter skulde Lorents nedover.
Nu bemærket han Gilbert Rambøll, som sad i Gighen og ventet, og han rynket Panden, idet han tænkte:
„Altsaa har ikke den fine Fyren opgivet hende endnu. Faar se lidt paa dette.“
Hos Larsen fik Widding af en Kone den Besked, at Maggi var gaaet ud imorges og ikke kommen hjem endnu.
Men som han efterpaa gik nedover Langgaden, saa han en slank Pigeskikkelse dukke frem af den tilstødende Solhaugsgade.
Han vak i, blev staaende og stirret paa hende som paa et Aandesyn og vidste ikke om han drømte eller var vaagen.
