træffe Bøssemagersvenden, saa han ikke kommer med nogen nye Intriger.“
„Det lader sig vel gjøre.“
De kjørte op til Rodeløkken og holdt paa Hjørnet af Værksgaden og Langgaden.
Her steg Widding af og gik opover.
Han naaede frem til Huset og gik ind.
Det var Fru West som modtog ham.
„Kunde jeg faa tale med Frøken Maggi West?“ spurgte han.
„Hun bor ikke her længere,“ lød det kort og afvisende.
„Hvadbehager? Hun er altsaa flyttet?“
„Ja—a, hun bor nok hos en Fabrikarbeider Larsen oppe i Gaden.“ Hun nævnte Nummeret.
„Tør jeg spørge, hvem Herren er?“ sagde hun.
„Jeg er Agent i Symaskiner. Kanske De kunde ønske at kjøbe en?“
„Nei Tak, jeg har en.“
Han hilste og gik.
Lorents saa ham, da han gik, og gjenkjendte ham.
„Hvad vilde han?“ sagde han siden til Moderen.
„Han spurgte efter Maggi og angav sig som Agent i Symaskiner.“
„Han er nok Agent i noget ganske andet,“ mente Lorents.
„Nu, jeg opgav ham Maggis Adresse hos Larsen.“
