„Jo, De kan vist skaffe Poster De! Ud med Dem, Menneske!“ hvæste Frøkenen.
„Mange Tak, min Naadige,“ lo han og fjernet sig.
Frøken Lammers var aldeles rasende. Hun var tilbøielig til at tro, at Widding talte sandt, idet han sagde, at han kjendte hende; denne Sjofelist pleiede jo at lægge sit Garn for smukke Piger. Nu havde hun jo sendt et Brevkort, at hun ikke kunde komme der i Formiddag, da hun var forhindret. Frøken Lammers var tilbøielig til at sætte dette i Forbindelse med Widdings Besøg her og lovte paa, at hun skulde nok tage Maggi fat, naar denne kom.
Widding vendte tilbage til sin Ven og meddelte ham at Maggi ikke havde været der idag.
„Nei, Turen op til Lindevold har vel forhindret hende heri,“ mente denne.
„Den gamle Frøken lod ogsaa nogle Ord falde om at Maggi havde opført sig paa en Maade, saa hun ikke vilde have hende hos sig mere,“ tillagde Widding.
„Det maa være nogen, som har sagt hende noget ondt paa,“ gren Gilbert, „hun vækker vel ved sin Skjønhed Misundelse hos de andre Sypiger. Jeg vilde helst at Maggi skulde faa sig en finere Plads.“
„Det bør hun ubetinget. Men nu har hun altsaa taget Veien lige hjem.“
„Ja, saa faar vi styre Kursen did. Nu kommer det an paa om du kan faa tale med hende uden at
