Dette afskrækket ham dog paa ingen Maade fra at gaa ind her nu, saadan en fræk Fyr som han var, dette Menneskedyr.
Han traadte ind i Forretningen, hvor Frøken Lammers, en aldrende Dame med Briller paa Næsen sad blandt sine Sømmersker.
Hun blev ildrød i Ansigtet ved det blotte Syn af Widding.
Han hilste flot og sagde:
„Kan jeg faa tale med Frøken Maggi West?“
Frøken Lammers holdt meget af Maggi. Nu maalte hun Widding med et knusende Blik og sagde:
„Kjender De Maggi West?“
Med et frivolt Smil svarede han: „Ja, jeg kjender Frøken West meget godt. Kan jeg faa hende itale?“
„De kan ikke det.“ hvæste Frøkenen, „for hun er ikke her idag.“
„Gjør mig meget ondt.“ jeg skulde saa endelig talt med hende og faaet hende med mig ud paa en Lysttur. Men kanske jeg træffer hende imorgen?“
„Det gjør De vist ikke; thi naar hun kjender en Herre som Dem, vil jeg helst ikke have hende i min Forretning længere.“
„Nei, vil De ikke det?“ lo han ironisk. „Da faar jeg vel se til at skaffe Frøken West en bedre Post end den Sultebestilling hun har hos Dem.“
