Denne siden er korrekturlest
12te Kapitel.
Ved Widdings og Gilbert Rambølls Ankomst til Byen, kjørte de til den Gade, som Modeforretningen befandt sig i hvilken Maggi var ansat, og Gilbert sagde:
„Nu gaar du, Ingvald, ind til hende og beder om at faa tale med hende, og faar hende ud og hilser fra mig at jeg venter hende her.“
„Javist,“ det skal jeg gjøre.
Frøken Lammers Modeforretning stod det paa et Skilt i Porten.
Dette Navn var aldeles ikke ubekjendt for Widding.
Han havde engang været forlovet med en ung Pige med Navn Trine, som stod i denne Forretning og under dette var han kommen i Berøring med Frøken Lammers. Han havde skaffet Trine en Post i Udlandet, det vil sige, han havde solgt hende til hvid Slavinde.