Plante med Rod, hørte han pludselig velklingende Pigestemmer.
„Naar du endelig har saadan Lyst til at plumpe i det kolde Vand, Maggi,“ sagde den ene, „saa faar du det.“
„Jeg skal bare ned i Kulpen og op igjen, Anna,“ svarede en musikalsk Stemme. „Det skal være snart gjort – og her er vi jo aldes uforstyrrede.“
„Ja, men jeg gaar op i Bakken og ser efter Jordbær saalænge.“
Den unge Mand, hvis Navn var Gilbert Rambøll, tænkte ikke noget videre over det, han havde hørt og havde helt glemt det, da han snart efter fandt den sjeldne Plante, som kaldes den plettede Marihaand, og grov den op med sin Kniv.
Som han gik videre, følte han sig tørst og vilde ned og faa sig en Drik af det kolde Bækkevand.
Stedse nærmere lød Bækkens Rislen. Da stanset han pludselig ved at høre en sagte Nynnen. Han rettet Blikket frem mellem Buskene.
Ved Bredden af den blanke Kulp stod en ganske ung Pige i dypeste Neglige, halvt vendt mod ham. Det skinnende, kastaniebrune Haar bølgede sødt og yppigt nedover de smukt afrundede Skuldre, og det blendende hvide Linned røbet den mest velskabte Jomfruskikkelse, som tænkes kunde, og blottet et Par smukke Knær og prægtige Ben med nydelige, smaa Fødder. Som hun
