Denne siden er korrekturlest
Men Fangen venter. Han drömmer saa lyst –
Han hörer sit Navn gaae fra Kyst til Kyst
Og vække den Hevn, som har sovet.
Ak, Loddet han kasted i Skjæbnens Hav
Fremkalder kun en mörkere Grav,
Som lukker sig over hans Hoved.
Han hörer sit Navn gaae fra Kyst til Kyst
Og vække den Hevn, som har sovet.
Ak, Loddet han kasted i Skjæbnens Hav
Fremkalder kun en mörkere Grav,
Som lukker sig over hans Hoved.
Nu er han forsvunden. Tomt Taarnet staaer,
Den smeltende Klage aldrig gaaer
Om Aftnen hen over Söen –
Den skrækkende Maske ei meer man seer
I Messen – aldrig, ak aldrig meer
Man hörer til Fangen paa öen.
Den smeltende Klage aldrig gaaer
Om Aftnen hen over Söen –
Den skrækkende Maske ei meer man seer
I Messen – aldrig, ak aldrig meer
Man hörer til Fangen paa öen.
Man troede ham död. Han var det ei –
Endnu maa han rave en dunkel Vei
I Bastillens fugtige Huler.
Der har han mistet sin sidste Tröst:
Han seer ei Havets aandende Bryst,
Ei Stormen som over det kuler.
Endnu maa han rave en dunkel Vei
I Bastillens fugtige Huler.
Der har han mistet sin sidste Tröst:
Han seer ei Havets aandende Bryst,
Ei Stormen som over det kuler.
Men om hans Fangehuls snævre Muur,
Der myldrer Paris i et större Buur,
Dresseres og dandser i Blinde –
Kong Ludvig giver Musikken dertil
Og skotter imellem til Fængslet vild:
Han veed hvad der lurer derinde.
Der myldrer Paris i et större Buur,
Dresseres og dandser i Blinde –
Kong Ludvig giver Musikken dertil
Og skotter imellem til Fængslet vild:
Han veed hvad der lurer derinde.
Her tabes Jernmaskens Spor i en örk,
Her döde han bort. Hans Död var mörk,
Var skjult som hans mystiske Skjæbne.
Her döde han bort. Hans Död var mörk,
Var skjult som hans mystiske Skjæbne.
