Denne siden er korrekturlest
Han kjendte aldrig det ædle Spil
Af Mundens Smilen, af öiets Ild,
Af Kindens yndige Rödme.
Af Mundens Smilen, af öiets Ild,
Af Kindens yndige Rödme.
Fra Altret föres han atter bort
Til Cellen dybt ind i Muren giort –
Der er han atter begravet.
Og Ingen mærker den usle Krog,
Der pines han dog, der sidder han dog
Og stirrer udover Havet.
Til Cellen dybt ind i Muren giort –
Der er han atter begravet.
Og Ingen mærker den usle Krog,
Der pines han dog, der sidder han dog
Og stirrer udover Havet.
Om Aftnen stiger der mangengang
Fra Taarnet en dyb og bævende Klang,
Som sagte paa Bölgerne gynger –
Kun Fiskeren lytter dertil i sin Baad.
Hans barske öie glindser af Graad:
Det er Jernmasken som synger.
Fra Taarnet en dyb og bævende Klang,
Som sagte paa Bölgerne gynger –
Kun Fiskeren lytter dertil i sin Baad.
Hans barske öie glindser af Graad:
Det er Jernmasken som synger.
Den Fangnes Sang er Melancholie;
Der aander en Ström af Længsel deri,
Af mörk, af brændende Længsel.
Den glider udover det stille Hav,
Den trygler om Hjælp, den har kun eet Krav:
O kommer! O sprænger mit Fængsel!
Der aander en Ström af Længsel deri,
Af mörk, af brændende Længsel.
Den glider udover det stille Hav,
Den trygler om Hjælp, den har kun eet Krav:
O kommer! O sprænger mit Fængsel!
Men Ingen kommer: Thi Ludvigs Arm
Knuger hver Villie og lukker hver Barm
Og tung over Landene hænger.
Kun Tanken er fri – og fri som en Fugl
Den flyver derop og speider i Skjul
Bag Vindvets gittrede Stænger.
Knuger hver Villie og lukker hver Barm
Og tung over Landene hænger.
Kun Tanken er fri – og fri som en Fugl
Den flyver derop og speider i Skjul
Bag Vindvets gittrede Stænger.
