Side:Munch Ephemerer.pdf/77

Ere Bladene sjunkne
Og Stænglerne slappe og runkne –
Falder Blomsten af
I den vaade, den slugende Grav.

Hvad er det saa meer?
Engang den seer
Dog en venlig Strimmel
Af Hjemmets lysende Himmel,
Engang den luer
Under Templets tonende Buer –
En slig Sekund
Veier vel op imod Dödens Blund.

---