Side:Munch Ephemerer.pdf/75

Vandlillien.

Paa Söens Bund,
I den kjölige Grund,
Grönnes den ene
Mellem Sneglehuse og Stene.
Hvor de hulkende Vover
Glide tunge henover
Den spæde Rod
Og kvæle dens spirende Mod.

Hvor Fiske roe,
Som dösige gloe –
Hvor Blöddyr klamme
Hænge sig fast paa den unge Stamme,
Hvor östers i Tanker
Gabe paa slimede Banker,
Det grönne Siv
Föler sit höiere Liv.

Om Vaaren, naar
Solöiet staaer