Side:Munch Ephemerer.pdf/59

Börnene.

En sörgelig Sang jeg synge vil,
Lytter, o! lytter I Mödre dertil!
Tryk Eders Börn i ömme Arme –
Herren sig over de Smaae forbarme!

I Bergen jeg engang en Rigmand saae,
Han havde en Hustru og tvende Smaae.
Hans Rigdom priiste tusinde Tunger,
Selv priiste han kun sine söde Unger.

Den Ældste var en dygtig Gut,
Med röde Kinder og rank opskudt;
Hans barnlige Lader var lidt forflöine,
Skjelmsk saae han ud af de kloge öine.

Moder sin Arm om den Anden slaaer –
Det er en Pige med Silkehaar,
Fine Kinder og Bryn, som drömmer
Over et öie, hvor Uskyld svömmer.

Det er en Aften ved Sommertid,
Luften vifter saa sval og blid;