Denne siden er korrekturlest
Da sætter hun sig i en eensom Krog,
Og giver sig til at græde.
Og giver sig til at græde.
Vidste hun sikkert kun, at han skrev,
Da var hun ei saa bedrövet –
Og der var rigtignok ogsaa Brev,
Men Posten er bleven rövet.
Da var hun ei saa bedrövet –
Og der var rigtignok ogsaa Brev,
Men Posten er bleven rövet.
Oppe i Aasens skovdunkle Nat
Ligger en Dal i Glemsel,
Did har Röveren bragt sin Skat
Til det sikkreste Gjemsel.
Ligger en Dal i Glemsel,
Did har Röveren bragt sin Skat
Til det sikkreste Gjemsel.
Her han sidder i eensom Gru,
Rugende paa det Onde,
Af Klæder og Hænder drypper endnu
Blod af den dræbte Bonde.
Rugende paa det Onde,
Af Klæder og Hænder drypper endnu
Blod af den dræbte Bonde.
Over ham luder en Klippevæg
Truende og alene;
Stride Bregner hænge som Skjæg
Fra de fugtige Stene.
Truende og alene;
Stride Bregner hænge som Skjæg
Fra de fugtige Stene.
Maaneskiven staaer blodigröd.
Over de sorte Graner,
Grenene lugte som til Död,
Vaie liig Sörgefaner.
Over de sorte Graner,
Grenene lugte som til Död,
Vaie liig Sörgefaner.
Trykkende Stilhed tynger paa,
Alle Fuglene tie;
Egernet selv i Træet maa
Med sine Luftspring bie.
Alle Fuglene tie;
Egernet selv i Træet maa
Med sine Luftspring bie.
