Denne siden er korrekturlest
En fremmed Jernhaand rugte
Tungt over Landets Marv,
En fremmed Jord opslugte
Den gamle Hædersarv.
Nu krused' ingen Snekke
Det salte, friske Hav:
Alle vare de lække
Og Söen kun en Grav.
Tungt over Landets Marv,
En fremmed Jord opslugte
Den gamle Hædersarv.
Nu krused' ingen Snekke
Det salte, friske Hav:
Alle vare de lække
Og Söen kun en Grav.
Fra Bjelkehallen paa Fjeldet
De Kjæmper bort sig sneeg –
Dens Skik blev död, forældet,
Forglemt den raske Leeg.
De lagde sig Baand om Panden
Og böied' den stolte Hals,
Skulede til hinanden
Og böd sig selv tilfals.
De Kjæmper bort sig sneeg –
Dens Skik blev död, forældet,
Forglemt den raske Leeg.
De lagde sig Baand om Panden
Og böied' den stolte Hals,
Skulede til hinanden
Og böd sig selv tilfals.
Med Guld og smukke Söiler
I Dalen stod et Slot,
Der lagde man dem i Böiler,
Og fored' dem ganske godt;
Didhen foer hele Landet
Og lagde sig roligt ned –
Hvad havde man nödigt andet?
Her fik man Mad og Fred.
I Dalen stod et Slot,
Der lagde man dem i Böiler,
Og fored' dem ganske godt;
Didhen foer hele Landet
Og lagde sig roligt ned –
Hvad havde man nödigt andet?
Her fik man Mad og Fred.
Den gamle Nor blev ene
Tilbage i sin Hal.
Hvor knytted' sig hver Sene
Af Harme og af Kval!
Han maatte see sit Norge
At krybe som en Hund:
Tilbage i sin Hal.
Hvor knytted' sig hver Sene
Af Harme og af Kval!
Han maatte see sit Norge
At krybe som en Hund:
