Denne siden er korrekturlest
Til Snekken svömme de Alle;
Med raske, brede Tag.
Med raske, brede Tag.
Og Snekken med Iil udspændte
De hvide Vinger til Flugt –
Sin lystige Kuurs den endte
I mangen smilende Bugt.
Da jubled' de nordiske Karle:
Der havde de Haanden fuld,
De dræbte Konger og Jarle
Og tog deres Gods og Guld.
De hvide Vinger til Flugt –
Sin lystige Kuurs den endte
I mangen smilende Bugt.
Da jubled' de nordiske Karle:
Der havde de Haanden fuld,
De dræbte Konger og Jarle
Og tog deres Gods og Guld.
For Intet fik de det ikke:
De maatte betale med Blod –
Det var just herlige Skikke
For slig en Viking god.
En Arm, en Næse mindre
Hvad bröd han sig vel derom?
Knapt kunde han det erindre,
Naar Sligt paa Tale kom.
De maatte betale med Blod –
Det var just herlige Skikke
For slig en Viking god.
En Arm, en Næse mindre
Hvad bröd han sig vel derom?
Knapt kunde han det erindre,
Naar Sligt paa Tale kom.
Var Snekken endelig lastet
Med Guld og Hæder nok –
Til Norden, til Hjemmet da hasted
Den gjæve Kjæmpeflok.
Men för de löfted paa Kruset
Og slukked' den hede Törst,
Gjæsted de Gudehuset
I Granelunden först.
Med Guld og Hæder nok –
Til Norden, til Hjemmet da hasted
Den gjæve Kjæmpeflok.
Men för de löfted paa Kruset
Og slukked' den hede Törst,
Gjæsted de Gudehuset
I Granelunden först.
Thi Förstegröden af Modet,
Den hörte Guderne til:
Den hörte Guderne til:
