Denne siden er korrekturlest
Det nye Norge.
Man hörer kun om ”gamle Norge,”
Om gammel Kraft i Hedenold,
Om gammel Iis paa Fjeldets Borge,
Om Kjæmpens tunge, rustne Skjold –
Er da vor egen Tid saa vandet,
Kan Ingen dvæle ved det Nye?
Maa alt vort Haab, vort Liv i Landet
Til Mindets blege Taager flye?
Om gammel Kraft i Hedenold,
Om gammel Iis paa Fjeldets Borge,
Om Kjæmpens tunge, rustne Skjold –
Er da vor egen Tid saa vandet,
Kan Ingen dvæle ved det Nye?
Maa alt vort Haab, vort Liv i Landet
Til Mindets blege Taager flye?
O! der er Poesie i Nuet,
Grib det kun i sin lette Flugt,
Fang Geisten, för den har afluret,
Og lad den formes reent og smukt!
Kun i det Levende, Moderne,
Kan Dögnets Sön opslaae sit Blik –
Dog taber Tanken sig saa gjerne
I Sagnets dunkle Romantik.
Grib det kun i sin lette Flugt,
Fang Geisten, för den har afluret,
Og lad den formes reent og smukt!
Kun i det Levende, Moderne,
Kan Dögnets Sön opslaae sit Blik –
Dog taber Tanken sig saa gjerne
I Sagnets dunkle Romantik.
Men den maa flyve langt tilbage,
Tilbage gjennem örknens Nat,
Hvor Trældom hyler i sin Klage
Og Skjændselen sit Præg har sat –
Tilbage gjennem örknens Nat,
Hvor Trældom hyler i sin Klage
Og Skjændselen sit Præg har sat –
